Gennem nålen suges follikelvæsken ud. I laboratoriet finder embryologerne æggene i follikelvæsken. Det er en proces, der kan følges på en skærm under ægudtagningen.
Oplægning af æg sker to til fem dage efter ægudtagningen. I forbindelse med ægoplægningen, kommer vi med råd om, hvorvidt der bør oplægges 1 eller 2 befrugtede æg tilbage i livmoderen. Er der overskydende æg, dyrkes de alle videre til blastocyster (dyrkning i fem dage). Er blastocysterne af god kvalitet, bliver de frosset ned til senere brug.
De nedfrosne blastocyster anvendes igen til kunstig befrugtning, hvis der ikke er opnået graviditet med de friske æg. Det øger således den samlede chance for graviditet ved en IVF behandling. Det betyder også, at vi nedsætter antallet af hormonstimulationer og ægudtagninger.
For mere information om kunstig befrugtning
Ønsker i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med en reagensglasbefrugtning/kunstig befrugtning med IVF behandling, så kan vi kontaktes på telefon 86 10 13 88 (Aarhus) og 65 91 44 48 (Odense).
Download IVF/ICSI info materiale