Kvindens ægmodning følges med ultralydsskanninger. Når ægblæren (folliklen) har den rigtige størrelse, får kvinden en æg løsende sprøjte. Halvandet døgn efter laves inseminationen.
Hvis inseminationen laves med partnerens sæd, skal han aflevere en sædprøve om morgenen. Sæden renses op, og få timer senere føres den op i livmoderen via et tyndt kateter.
Insemination er normalvis ikke forbundet med smerte. Inseminationen udføres af enten en læge, sygeplejerske eller jordemoder.
Hvor stor er chancen for graviditet ved insemination?
Ved insemination, hvor der anvendes sæd fra partner, er chancen for at opnå graviditet 14-20 % pr. cyklus. Graviditets chancen afhænger især af kvindens alder.
For yderligere information om inseminationsbehandling se:
Download IUI info materiale