NU OGSÅ I ODENSE​

Ægdonation hjælper andre med graviditetsproblemer

Vejledning vedrørende modtagelse af donoræg.

Ved Maigaard Fertilitetsklinik befrugtes alle donoræg med mandens sæd fra det modtagende par. I nogle situationer kan donor æggene også befrugtes med donorsæd. Alle æg fra en ægdonor går til det modtagende par. I en situation hvor der skal bruges både donorsæd og donoræg skal mindst én donor være ikke-anonym.

I hvilke situationer bruges der donoræg?

Donerede æg anvendes ofte i situationer hvor kvinden ikke længere producerer æg, eller i situationer hvor tidligere behandlinger har vist, at kvindens egne æg udvikler sig dårligt. Det er et krav at kvinden der skal modtage æggene ikke er fyldt 46 år.

Hvor kommer æggene fra?

Alle donerede æg kommer fra frivillige donorer der har henvendt sig til Maigaard Fertilitetsklinik med ønske om at donere æg. Det er således æg der kommer fra kvinder med et meget stort hjerte, og som har et stort ønske om at hjælpe andre kvinder med at opnå graviditet.

Donor må ikke være fyldt 36 år. Donor skal selv være fuldstændig rask både psykisk og fysisk. I familien må der ikke være kendte arvelige sygdomme. Der er ikke lavet genetisk testning af donor men donor er fundet smittefrie for HIV, smitsom leverbetændelse (type B og C), syfilis, klamydia og gonore.

Hvorledes findes den rette ægdonor?

Der laves et match mellem donors højde, vægt, hår og øjenfarve og de karakteristika kvinden der skal modtage æggene har. Vi kontakter det par der skal modtage æggene, når der er en matchende donor. Dette gøres inden en donor starter med den hormonelle behandling, således at der er enighed om at det match vi har fundet er passende.

Hvad sker der, når donor skal have taget æg ud?

Vi giver besked, når donor starter med den hormonelle behandling. Ofte tages æggene ud 11-16 dage efter at donor er startet med at tage hormoner. Den dag hvor æggene tages ud skal der klokken 08.00 afleveres en sædprøve i klinikken. Prøven skal laves i klinikken, hvis transport tiden til klinikken er over en time. Alternativt kan der nedfryses en sædprøve så sæden er klar når æggene tages ud. Æggene befrugtes når de tages ud. Umiddelbart herefter kommer der en sikker mail med besked om, hvor mange æg der er brugbare. Alle æg dyrkes i fem dage, hvorefter alle brugbare æg (blastocyster) nedfryses.​

Hvornår kan de donerede æg anvendes?

De nedfrosne donerede æg (blastocyster) kan anvendes når kvinden der skal modtage æggene får menstruation. Hvis kvinden ikke har en cyklus vil vi lave en ultralydsscanning af livmoder og æggestokke. Efter scanningen vil vi lægge en plan for hvorledes en hormonbehandling kan gennemføres.

Oplægning af donoræg i naturlig cyklus.

Hvis kvinden der skal modtage donoræg har en regelmæssig naturlig cyklus, med et interval på 26 – 32 dage, tilbydes der en scanning på 10. eller 11. cyklusdag. Når vi ved scanning har fundet en moden follikel (æg-blære) gives en æg løsende sprøjte (Ovitrelle). Seks dage senere oplægges en blastocyst. I nogle tilfælde suppleres med Crinone, Lutinus eller Cyclogest, hvis der er mistanke om mangelfuld progesteron produktion. Ni dage efter der er oplagt et doneret æg tages en graviditetstest, der viser om der er opnået graviditet.

Oplægning af donoræg i hormon substitueret cyklus.

Hvis kvinden der skal modtage donoræg har uregelmæssig cyklus eller har en mangelfuld cyklus, skal slimhinden bygges op ved hjælp af Østradiol-tabletter. Der tages normalt tre tabletter dagligt. Efter 10 - 11 dages hormonbehandling laves en ultralydsscanning, hvor vi vurderer om slimhinden har en passende tykkelse og form. Hvis slimhinden er klar til at modtage et æg, suppleres med Crinone, Lutinus eller Cyclogest i fem dage hvorefter der oplægges en blastocyst. Der tages en graviditets test 9 dage senere. Er den positiv, skal der tages Østradiol og Progesteron til og med graviditetsuge 10+6.​

Ved positiv test.

Vi tilbyder en graviditets scanning 3-4 uger efter der er testet positivt. Det er vigtigt, at der fortsættes med hormoner som anvist på den udleverede medicinplan ved æg-oplægningen.

Ved negativ test.

Viser graviditetstesten at der ikke er opnået graviditet stoppes den medicinske behandling og menstruation afventes. Er der flere æg i fryseren kan en ny behandling startes i den efterfølgende cyklus.

Der er i Danmark en generel mangel på ægdonorer. Vi mangler derfor ægdonorer. Du kan som ægdonor være kendt donor, anonym donor eller åben donor. Vi hører meget gerne fra kvinder, der er mellem 18 og 35 år og som ønsker at donere æg.

Det er en helt speciel oplevelse at hjælpe et andet par med at få et barn. Succesraten er stor. Ved at donere æg, vil der således være stor sandsynlighed for, at et par får opfyldt drømmen om at blive forældre.​

Kontakt os for ægdonation.

​Overvejer du at donere æg, er du altid velkommen til at reservere tid til en uforpligtende samtale i en af vore fertilitetsklinikker i Aarhus eller Odense. Her kan vi fortælle om hvorledes en ægdonationsbehandling gennemføres. Tiden til samtale kan bookes ved vores sekretær på 86101388 (Aarhus) eller på 65914448 (Odense).

Skriv til os​ via sikker mail (fungerer ikke fra alle mobil telefoner)

​JEG ER EN NY PATIENT

Klik her

Udfyld skemaet og afvent at din ansøgning bliver godkendt.

Når du er godkendt, vil du modtage en SMS med en engangskode.

(Er du udenlandsk patient, så husk at angive landekoden foran dit tlf.nr.)​

Skriv til os via sikker mail​​ (fungerer ikke fra alle mobil telefoner)

JEG ER ALLEREDE PATIENT, MEN HAR ENDNU IKKE ADGANG TIL SIKKER MAIL

Klik her

Udfyld skemaet, og du vil modtage en SMS med en engangskode.

(Er du udenlandsk patient, så husk at angive landekoden foran dit tlf.nr.)​

Skriv til os via sikker mail​​ (fungerer ikke fra alle mobil telefoner)

JEG ER ALLEREDE PATIENT OG HAR ADGANG TIL SIKKER MAIL

Klik her

​Log på med din personlige pinkode

Århus information

Maigaard Fertilitetsklinik​

CVR: 30174887

Telefon: 86 10 13 88

E-mail: mail@maigaard.dk

(ikke krypteret forbindelse)

Jens Baggesens Vej 88 H, 8200 Århus N​

Find vej på Google Maps

Åbningstider

Mandag - fredag: 07.30 - 15.30

Lørdag: ​8:00 - 14:00

Telefontider

Mandag - torsdag:

9.15 - 12.15 & 13.15 - 15.00​

Fredag:

9.15 - 12.15 & 13.15 - 14.55

Lørdag:

9.15 - 13.30

Odense information

Maigaard Fertilitetsklinik​

CVR: 30174887

Telefon: 65 91 44 48

E-mail: mail@maigaard.dk

(ikke krypteret forbindelse)

Jernbanegade 1, 3. sal, 5000 Odense

Find vej på Google Maps

Åbningstider

Klinikken har åbent alle hverdage fra kl. 8.30-15.00
Sene scanninger mandag og torsdag efter aftale.
Lørdag åbent efter aftale.

Telefontider

Mandag - fredag:

Kl. 8.30-9.30
Kl. 10.00-12.00
Kl. 13.30-14.00

​Vurderet 4,7 stjerner ud af 5 på baggrund af 42 personers meninger på Facebook