|
|
Fertilitetsbehandling ved ICSI - Microinsemination
ICSI - Microinsemination
Undertiden producerer manden så få sædceller, at befrugtning af æggene ikke kan forventes at finde sted ved almindelig IVF-behandling. Der kan også være tilfælde, hvor æggene, på trods af tilsyneladende fin kvalitet af både æg og sæd, ikke blev befrugtet ved tidligere IVF-behandling. I disse situationer foretager vi mikroinsemination, hvor en enkelt sædcelle med et særligt udstyr føres direkte ind i ægget.
I fagsproget hedder denne procedure ICSI (Intra Cytoplasmatisk Sperm Injection). Denne teknik har været anvendt med stor succes gennem flere år, og der er i dag født flere tusinde børn efter behandlingen. Undersøgelser af disse børn har ikke vist højere forekomst af misdannelser eller kromosomfejl end normalt.
Selve behandlingsforløbet er i praksis det samme som ved IVF-behandling (se dette), det er blot befrugtningsproceduren i laboratoriet, der adskiller sig fra den almindelige IVF-behandling.
De enkelte faser er beskrevet mere detaljeret i Patientinformation om IVF og Mikroinsemination, som I kan downloade ved at klikke på disketten. (PDF dokument.) I kan også rekvirere informationsskrivelsen på telefon 86101388 eller email: mail@maigaard.dk
|
|