Print
 
Vores telefon tider er:
 
Mandag - torsdag:
9.15 - 12.15 & 13.15 - 15.00
 
Fredag:
9.15 - 12.15 & 13.15 - 14.00
 
Lørdag:
9.15 - 13.30
 
 
Klinikkens åbningstider er:
 
Mandag - fredag:
07.30 - 15.30
 
Lægesamtaler fra 15.30
 
Lørdag:
08.00 - 14.00
 
Find os på Google her
 
MAIGAARD FERTILITETSKLINIK
Jens Baggesens Vej 88H
8200 Århus N
 
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
         

Fertilitetsbehandling ved insemination

 

Insemination (IUI)

Ved uforklaret ufrivillig barnløshed, og ved tilfælde med uregelmæssig menstruation, usikker ægløsning eller nedsat sædkvalitet, kan chancen for graviditet forøges ved at inseminere sæden direkte op i livmoderhulen. Denne teknik kaldes Intra Uterin Insemination (IUI-H).
(H for Homolog d.v.s. egen mand, modsat IUI-D, hvor der anvendes sæd fra Donor).

Ved svært nedsat sædkvalitet kan en alternativ mulighed være at anvende mandens sæd og udføre såkaldt Mikroinsemination, også kaldet ICSI (se dette), hvor vi med en særlig teknik indfører en enkelt sædcelle direkte i æg udhentet fra kvindens æggestokke. Teknikken kræver kun ganske få sædceller.

Forudsætningen for, at IUI-behandlingen fører til graviditet er, at mindst én æggeleder er åben.

Vi anvender hormonbehandling for at øge chancen for graviditet. Behandlingen stimulerer æggestokkene til ægudvikling. Metodens effektivitet er afhængig af, at vi har kontrol over ægløsningstidspunktet, således at inseminationen kan gennemføres på det rigtige tidspunkt.

Kvinden scannes på 11. cyklusdag, og hvis ægudviklingen er tilfredsstillende aftales tidspunkt for en ægløsnende indsprøjtning samme aften, og der insemineres 2 dage senere.

Før inseminationen afleverer manden en sædprøve, der præpareres i laboratoriet, hvor vi adskiller sædcellerne fra sædvæsken.
 
IUI-D behandlingen er identisk med IUI-H, blot anvendes donorsæd.
I tilfælde af meget dårlig sædkvalitet eller helt manglende sædproduktion, kunne dette være en mulighed for jer.
Vi køber donorsæd i sædbanken
CRYOS eller Nordic Cryobank.
 
Vi kender ikke donor, med vi kender hans højde, vægt, øjenfarve og hårfarve.
Donorerne bliver hos sædbanken undersøgt for arvelige og smitsomme sygdomme (herunder AIDS).
Vi vil inden evt. behandling give jer en grundig information herom.
 

Hvor stor er chancen for graviditet ved insemination

Ved anvendelse af sæd fra egen mand er chancen for at opnå graviditet 14-20 % pr. cyklus - blandt andet afhængigt af kvindens alder. Ved anvendelse af donorsæd er chancen for graviditet 20-25% pr. cyklus. At resultaterne ved anvendelse af donorsæd er bedre skyldes, at man hos sådanne par har en forklaring på barnløsheden, i modsætning til par med uforklaret barnløshed.

IUI-behandlingen er beskrevet mere detaljeret i Patientinformation om Insemination, som I kan downloade ved at klikke på disketten. (PDF dokument.)
I kan også rekvirere informationsskrivelsen på telefon 86101388 eller email: mail@maigaard.dk

 

Dansk
Norsk

 

Maigaard Fertilitetsklinik | Jens Baggesens Vej 88H | 8200 Århus N | Tlf.: 86 10 13 88 | E-mail: mail@maigaard.dk